Skæg & Ballade
vi fortæller historier

Bløde Værdier

En samtale om storytelling ført af dem, der holder af kunsten

 
 

Jeg vil gerne skabe følelsen af, at havde vi mikrofoner nok til alle, så skulle alle være velkomne
— Alexander Janku

Denne gang går vi i auditivt rundhyl, og præsenterer to podcastere, der fortæller om at podcaste i vores podcast! Journalisterne Alexander og Peter gen-startede podcasten Vanvittig Verdenshistorie i starten af 2019, og er med rekordfart strøget ind på top 3 over comedy-podcasts i Danmark.

Vi snakker med de to podcastere om, hvad der har gjort, at de med deres format - der i sin grundform er et rip-off på en kendt, amerikansk podcast - har formået at skabe en stor, trofast lytterskare på relativt kort tid, uden selv at være hverken kendisser eller have et stort produktionsapparat i ryggen.

Vi slutter selvfølgelig med at kaste os selv under kniven, og lader Alexander og Peter gå til stålet omkring, hvordan vi kan gøre Bløde Værdier podcasten bedre i fremtiden. Alt i alt et spændende dyk ned i podcasterens værktøjskasse, dyrkelse af bodega-stemning for åben mikrofon og veloplagte smagsprøver på både sur Mikkeler-øl og hazy amerikansk IPA...

God fornøjelse!

Produktion: Skæg & Ballade | Gorm Branderup & Jakob Egerup Edut | www.skaegogballade.dk
Gæster: Alexander Janku & Peter Løhde | Vanvittig Verdenshistorie
Jingles og underlægningsmusik: Henrik Pahlke Møller | www.henrikpahlke.dk
Derudover benyttes lydklip fra: TV2 Danmark / Mastiff
(c) All rights reserved - Skæg & Ballade 2019 - www.skaegogballade.dk


Jeg hader børnefortællinger, der er æltet ind i friskhed, og jeg skammer mig stadig over, at jeg en gang brugte ordet ‘sej’ i en sang...
— Mikkel Lomborg

Lyt til podcasten:

I denne episode af Bløde Værdier forsøger vi at komme helt ind til kernen af, hvad det er, der gør, at Mikkel Lomborg - blandt de fleste mest kendt som DR Ramasjangs Hr. Skæg - til en så dygtigt historiefortæller for børn. Vi udspørger ham om alle de tips og tricks han har, når det gælder om at kommunikere indlevende, effektivt og appellerende til de yngste.

Derudover debunker vi én gang for alle myten om, at han skulle være bror til Bjørn Lomborg (selvom det står på Wikipedia), vi hører om fascinationen af fortidens fortællere i form af Poul Thomsen og Poul Kjøller og dykker ned i kærligheden til Science Fiction, Pink Floyd og Tolkien.

Og så har vi SELVFØLGELIG et helt segment, der KUN handler om skæg; om hvordan skægget blev et af de første nøglepunkter i Mikkels personlige fortælling, om hvordan skæg øjeblikkeligt nedbryder grænser i kommunikation og om, hvordan flere års intens pleje af ansigtsbehåringen gjorde, at Mikkel gik fra at ligne en dukke i Muppet Show til en heltemodig musketér!

God fornøjelse!

PS: Vi beklager de små hak i lyden, der optræder i slutningen af podcasten. Vi forsøger at udbedre problemet til næste afsnit :)

Produktion: Skæg & Ballade | Gorm Branderup & Jakob Egerup Edut | www.skaegogballade.dk
Gæst: Mikkel Lomborg
Jingles og underlægningsmusik: Henrik Pahlke Møller | www.henrikpahlke.dk
Derudover benyttes lydklip fra: Radio 24syv - Elektronista, Vanvittig Verdenshistorie
(c) All rights reserved - Skæg & Ballade 2019 - www.skaegogballade.dk


Hvis man ikke er ægte passioneret omkring det, så tror jeg ikke, at man formår at brænde igennem.
— Lasse Gørlitz, De Brune Riddere

Lyt til podcasten:

Siden 2012 har en selvudnævnt orden af Brune Riddere uddelt hædersbevisningen Danmarks Bedste Bøfsandwich over det ganske land. At det lige blev den brune grillbars-klassiker, der skulle hædres, er lidt et tilfælde, men sikkert er det, at årets vinder prisen får travlt efterfølgende. Gennem skarptskårne madanmeldelser - inspireret af Monrad & Rislunds elokvente halvfemserhumor - samt masser af farhumor og bodeganostalgi, formår ridderne år efter år, at få placeret bordets brune glæder effektivt på både mediernes og de madglades dagsorden.

I denne episode af Bløde Værdier sætter Skæg & Ballade to riddere stævne omkring formand Lasse Gørlitz’ spisebord i indre København. Det bliver til en inspirerende snak om passionsdreven storytelling, sans for timing og en succes, som ingen i deres vildeste fantasi havde forestillet sig. Hør også sidste års vinder, Restaurant Kohalen i Aarhus, give et indblik i, hvor effektiv markedsføring der egentlig er tale om - og hvad det har medført af udvidede åbningstider, telefonstorm og ultimativt et dagligt loft på, hvor mange af de eksklusive sandwiches der produceres!

God fornøjelse!

Produktion: Skæg & Ballade | Gorm Branderup & Jakob Egerup Edut | www.skaegogballade.dk
Gæster: De Brune Riddere | Lasse Gørlitz & Frederik Lundberg | www.bøfsandwich.dk
Jingles og underlægningsmusik: Henrik Pahlke Møller | www.henrikpahlke.dk
Derudover benyttes lydklip fra: Monrad & Rislund, SNASK Agency samt Third Ear: Worms Skat
(c) All rights reserved - Skæg & Ballade 2019 - www.skaegogballade.dk


“Det handler om afselvfølgeliggørelse. Om at få et skub til sin verdensopfattelse. Når man har set en forestilling med Teater Fluks, håber jeg, at i hvert fald nogle af dem, der har set forestillingen, går hjem og lige tænker en ekstra gang over, hvordan de er i verden. Hvis der er 99, der har en god oplevelse, og nummer 100 har en rystende god oplevelse, så er jeg i mål.”

- Rasmus Malling Lykke Skov, Teater Fluks

“Hvis vi arbejdede hos DR, var det ikke i DR Drama, men i DR Dokumentar… “

- Sara Fink Søndergaard, Teater Fluks

Nogle af de skarpeste i disciplinen effektiv storytelling er teaterfolk. Kort og kontant skal budskabet brænde igennem, hvis publikum skal underholdes, rykkes ved og imponeres.

I denne episode af Bløde Værdier har vi Rasmus og Sara fra Teater Fluks i studiet, hvor de fortæller om deres tilgang til teater, performance og scenekunst. Fluks har i sine otte års levetid leveret performances med Rasmus nøgen på gaden i Barcelona, skabt teater om PTSD-ramte soldater og om emner som flugt, prostitution og demens. Her fortæller de om deres nyeste vandreforestilling, Betonkadaver, der har premiere 5. juni blandt bunkerne på stranden ved Thyborøn.

Produktion: Skæg & Ballade | Gorm Branderup & Jakob Egerup Edut | www.skaegogballade.dk
Gæster: Sara Fink Søndergaard og Rasmus Malling Lykke Skove, Teater Fluks | www.teaterfluks.dk
Jingles og underlægningsmusik: Henrik Pahlke Møller | www.henrikpahlke.dk/
(c) All rights reserved - Skæg & Ballade 2019 - www.skaegogballade.dk


"Nicher har jo fået frit spil på de sociale medier"

- Søren Nicholson, Græsnørden.dk

I dag søger vi specialisterne. Dem der virkelig ved noget om det, vi er nysgerrige på. Vi gider ikke flere øh-bøh’ende typer, der ikke kan svare for sig, og opsøger i stedet passionerede feinsmeckere, der brænder for deres felt, og brænder igennem med deres historier.

I denne episode af Bløde Værdier har vi Græsnørden, Søren Nicholson, i studiet, og hans smittende iver og glæde over plænens lyksagligheder trækker næsten (græs)tæppet væk under værten. Det bliver dog alligevel til en god snak om storytelling i nichebrancher, om greenkeeperens svar på Orange Scene, afgasset hønselort og koloniserede eftersåningsblandinger på steroider…

NB: Vi beklager meget den dårlige lyd under nogle af udendørs-optagelserne. Ny mikrofon er bestilt ;)

Produktion: Skæg & Ballade | Gorm Branderup & Jakob Egerup Edut | www.skaegogballade.dk
Gæst: Søren Nicholson, Græsnørden | www.græsnørden.dk
Jingles og underlægningsmusik: Henrik Pahlke Møller | www.henrikpahlke.dk/
(c) All rights reserved - Skæg & Ballade 2019 - www.skaegogballade.dk


"Det er historien, der for mig bærer hele burlesque-elementet"

- Pernille Lund Olesen, direktør i burlesque-kompagniet Cabaresque

Hvad har vuggende hofter, pikant lingeri og gennemtænkt storytelling med hinanden at gøre?
I dette afsnit er Pernille Lund Olesen fra Cabaresque gæst, og sammen med Jakob og Gorm dykker hun ned i, hvordan fortællingen er med til at forme og definere den kunstart, som hun og hendes gruppe for tiden har stor succes med at udvikle og vise frem.

Produktion: Skæg & Ballade | Gorm Branderup & Jakob Egerup Edut | www.skaegogballade.dk
Gæst: Pernille Lund Olesen, Cabaresque | www.cabaresque.dk
Jingles og underlægningsmusik: Henrik Pahlke Møller | www.henrikpahlke.dk/
(c) All rights reserved - Skæg & Ballade 2019 - www.skaegogballade.dk


Skæg & Ballade er i luften med sin helt egen pilot-podcast om storytelling. I første episode mødes bagmændene, Gorm og Jakob, over en kop kaffe og snakker om tankerne bag podcasten Bløde Værdier og kommunikationsbiksen Skæg & Ballade. Undervejs kan du høre eksempler på brug af storytelling i vores produktioner, nørde lyd og onkelhumor med os og sidde klar, når vi giver anbefalinger til gode fortællinger i ord, lyd og billeder.

Optagelse og produktion: Skæg & Ballade - Gorm Branderup & Jakob Egerup Edut
Intromusik og jingels: Henrik Pahlke Møller
Julemusik: E's Jammy Jams (licenseret via YouTube)
(c) All rights reserved - Skæg & Ballade 2018 - www.skaegogballade.dk

Læn dig tilbage, nyd din kaffe og kom indenfor i fortællehulen...